Kræftens bekæmpelse, Fælles om Ungelivet og Thisted Kommune inviterer til et gratis foredrag med Jacob Kragelund med efterfølgende oplæg af Thisted Kommune om Nikotin i Thy.
Book din billet på:https://billetto.dk/e/nikotin-puff-bars-og-afhaengig-af-snus-foredrag-ved-jacob-kragelund-og-thisted-kommune-billetter-1652621?utm_source=organiser&utm_medium=share&utm_campaign=copy_link&utm_content=1
Puff bars og snus er meget udbredt blandt børn og unge, men de færreste kender konsekvenserne af at bruge de nye nikotinholdige produkter. De fleste voksne aner ikke, hvad en puff bar eller en "skive" snus i virkeligheden er.
Foredraget fokuserer bl.a. på, hvor overraskende meget nikotin industriens nye guldæg indeholder. Med skjult kamera afsløres det, hvordan handlen med de ulovlige puff bars foregår. Hvem er bagmændene? Og hvilket ansvar har man som forældre for at undgå at ens børn bliver afhængige af nikotin? Et stof, der i følge eksperter er ligeså afhængighedsskabende, som f.eks. kokain.
Foredraget vil desuden fokusere på den journalistiske metode i Kontant og vil derfor være krydret med underholdende tv-klip også fra andre Kontant-programmer.
Program:
Velkomst v/Kræftens bekæmpelse
19.00- 20.00 Jacob Kragelund
20.00 - 20.30 pause med gratis kaffe, kage og standere
20.30-21.00 Nikotin i Thy
Hvordan arbejder Thisted kommune med at forebygge brug af røg- og nikotinprodukter, og hvilke tilbud der findes til dem der ønsker støtte til at stoppe sit forbrug og kort præsentation af projekt Fælles om Ungelivet – fokus på forældres store betydning i forhold til deres børns brug af rusmidler.
Der vil være standere fra:
- SSP (SSP/politi)
- Forældregruppen Forældre fælles om ungelivet
- Sundhedsafdelingen (tandpleje, sundhedspleje, sundheds afd. Inkl. But Why)
- Rusmiddelcenteret
- Kræftens Bekæmpelse
- Huset (Klubtilbud og gadeplan)
- Ungdomsskolen
- Lions Club
- Natteravne