Tirsdag den 7. oktober Kl. 17:00 - 18:00

Oplæg og efterfølgende performance og workshop om Fremtidsfrygt

Publiceret 07-10-2025

Pris: Gratis
Sted: Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm Tårnvej 7, 7730 Hanstholm

Vi kender alle det med at være usikker på, hvad fremtiden bringer. I en tid hvor meget kommunikation reduceres til overskrifter, likes og algoritmer, har vi desperat brug for steder  hvor vi kan være med det komplekse, uden at det skal forsimples eller fikses.
Sortsyns performance “Fremtidsfrygt” er sådan et sted. Performancen er en ventil, en  katalysator, der spejler vores kollektive angst og minder os om, at vi ikke er alene. Ved brug af narrativ, musik, og sang, dykker Sortsyn ned i de kriser, der skaber den fælles frygt for fremtiden.
Værket er udarbejdet i samarbejde med Den Grønne Ungdomsbevægelse, Aalborg
Sortsyn er et kollaborativt projekt mellem kunstnerne - der gennem performances, talks og  workshops sætter ord og billeder på nogle af de sværeste emner som særligt unge oplever i dag. 
Der er ingen tilmelding til arrangementet. 

Efter performancen vil emnet fremtidsfrygt og håb blive behandlet i samtale mellem medlemmerne af Sortsyn og publikum.

 Sortsyn er støttet af 

Den Jyske Kunstfond

Co-sponsored by the European Union