Torsdag d. 8. oktober kl. 08.30-10.00

Fysio Flow

08okt

Sted: Sjørring Hallen, Hjørnet 2, 7700 Sjørring.
Pris: Gratis.
Tilmelding: Ja.

Oplever du gentagende skader, diffuse eller kroniske smerter, arvævsproblematik eller stivhed i kroppen?

Er du stresset, inaktiv eller har du stillesiddende arbejde?

Så kunne dette kursus være noget for dig. 

Ved disse tilstande bliver bindevævet mere stift og mindre fleksibelt. Bindevævet findes overalt i kroppen, lige fra inderst ved knogler og organer, til yderst lige under huden.

I Fysio Flow lærer du at påvirke bindevævet, så det bliver så varmt, velsmurt, elastisk og bevægeligt, som muligt, og du aktiverer kroppens ro- og hvilesystem.

Vi arbejder med små, langsomme og vippende bevægelser i aktive, bløde ogdynamiske stræk. Vi laver altså stræk, men bevæger os i strækket i stedet for at holde strækket.

Vi arbejder med hele kroppen og over mange led på en gang. Det handler om at opdage og bruge den bevægelse, der er i alle kroppens bevægebaner.

Til sidst vil der være en afspænding, med fokus på åndedrættet og kroppens, ro og hvilesystem.

Det er en meget blid træningsform, som man kan deltage i på alle niveauer. Øvelserne foregår stående, siddende og liggende.

Kurset henvender sig til alle, men det er nødvendigt, at du kan komme ned på gulvet.

Underviseren er fysioterapeut Merethe Henriksen.

Tilmelding

Via mail eller telefon: info@gok-thisted.dk eller 97991181.